Sokrates, hans livs holdning og forkyndelse

Bogen om Sokrates er oprindelig Andreas Simonsens speciale. Allerede som tiårig kunne Simonsen Apologien (Sokrates’ forsvarstale) udenad, og han var hele sit liv inspireret af den pædagogiske gigant i vestlig tænkning. I sit forord skriver han denne personlige bekendelse: ”Lige siden den tid, da jeg så småt begyndte at tænke over almene spørgsmål, har Sokrates haft meget stor betydning for mig: Som hjælper i kampen for at trænge ind i de fundamentale begreber godt og ondt, som en vejleder i allervæsentligste forstand, idet han pegede mod ledestjernerne for menneskelivet, mod det der ved sin skønhed og bestandighed kan give livet mening; og han har herved hjulpet mig til at bære sorger og anden belastning.
At jeg således indleder med en personlig bekendelse, kan muligvis virke lidt ublufærdigt eller synes stridende mod det saglighedskrav, man må stille til en behandling af et historisk emne. Men jeg kan ikke indlede på anden måde, når jeg skal være redelig mod min læser og mig selv. For det er den omtalte personlige erfaring, der er baggrunden for, at jeg har ønsket at skrive nærværende bog, idet mit hovedformål er at give andre del i den berigelse og styrkelse, jeg selv har oplevet ved mødet med Sokrates.”

Bogen er da også i høj grad både saglig og gennemstrømmet af personligt engagement. Den kræver ikke faglige forudsætninger, som den nemlig selv leverer med citater og henvisninger. Simonsen gør uden forenklinger rede for resultatet af de studier, han har foretaget af forskellige kildeskrifter og hans samtids forskning af emnet.

Disse mere faglige arbejder er samlet i to tillæg, hvor han behandler kildeproblemet og omtaler nogle Sokrates-fortolkninger, som han står i opposition til.
Gyldendal 1961. (intet ISBN nr.)